Jay Bowks wrote:

> [log in to unmask] [log in to unmask]
>  http://adam.cheshire.net/~jjbowks/home.html
>  ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
>
> Ecce plus info del sito
>
> http://www.geocities.com/Athens/Parthenon/1222/occ.html
>
> Mi comprension del Norvegiano es multo paupere e io
> volerea demandar le adjuta de alcunos in le lista pro
> offerer facer un traduction si alcun pote, io vermente
> esserea multo felice de obtener le texto hic infra in
> Interlingua pro mi sito del Tela.
>
> Gratias,
> Jay B.
> -----------------------------------------------------------

Salute!

Io sape que Steinar Midtskogen (norvegiano) es un subscriptor de
Interlng e io spera que ille legera tu petion e pote facer le
traduction. Como essente svedese io comprende le texto in norvegiano
multo ben e io poterea traducer lo si Steinar manca.

Il es interessante que le subscriptores de Interlng insimul ha un grande
cognoscentia de linguas!

Jan

>
>
>  (Kortet det snakkes om, kom tilbake til Sarajevo - i det nøytrale
> Jugoslavia - med melding om at mottakeren var død. "Estland" var
> strøket
> over og erstattet med S.S.S.R. og det var føyet til for hånd, på
> russisk:
> "Wahl døde 9. mars 48 kl. 0615".)
>
> Den språklige arven etter Edgar de Wahl ble ført videre i Interlingua,
> som
> ble offentliggjort i 1951 etter mange års arbeid. De Wahl, som de
> siste
> åtte årene av sitt liv var avskåret fra kontakt med utlandet, fikk
> aldri
> vite om dette. Her første avsnitt av nekrologen i
> interlingua-oversettelse:
>
> Nostre venerate Maestro ha morite in Tallinn, in le etate de 81 annos,
> in
> le sanatorio Seewald, ubi ille se habeva refugiate in le comencio del
> guerra, post le destruction de su casa.
>
> ---------------------------------------
> --------------------------------
> Otto Jespersen om Occidental (fra "Et verdenssprog", 1928).
>
> "Efter ido er der fremkommet ikke få forslag, mange øjensynligt
> ændringer
> av esperanto eller ido, andre noget mere uavhængige; men intet av dem
> kan i
> betydning måle sig med estlænderen E. de Wahl's i 1922 udkomne
> occidental.
>
> Som navnet angir, er det hans tanke at skabe et sprog for den
> vestlandske
> kulturverden og grundlagt på vesteuropæiske sprog, især de romanske.
> Heri
> adskiller hans sprog sig ikke væsentligt fra andre nyere, men han
> gennemfører tanken mere følgestrengt og tar især i sin
> orddannelseslære
> meget stærkt hensyn til de i sprogene faktisk forefundne endelser og
> deres
> regelmæssige forekomst i de allerede internasjonale ord, medens ido og
>
> navnlig esperanto nøjes med at ta internasjonale "rødder" og til dem
> føje
> vilkårligt valgte endelser.
>
> Occidental må betegnes som en væsentlig forbedring og videre udvikling
> av
> idiom neutral. Det kan med lethed læses strax av enhver dannet
> vest-europæer, der glæder sig over at finde en række ord han kender
> fra
> engelsk, fransk, osv, her optrædende som dannede efter Occ's egne
> regler.
> Men så er disse regler til gengæld mere indviklede end fx i ido, og
> mange
> ord må læres i to former hvorav den ene anvendes foran nogle, den
> anden
> foran andre endelser, fx vid- og vis- 'se', curr- og curs- 'løbe',
> comprend- og comprens- 'forstå', confund- og confus-.
>
> Avledningsendelserne er overordentlig talrige, og det er ikke let at
> se
> hvornår man skal anvende den ene, og når den anden, således har vi av
> coquet: coquetterie, av grand: grandess, av malad: maladie, av poros:
> porositá, av long: longore - fem forskellige endelser, hvor andre
> kunstsprog nøjes med een.
>
> Det er ganske rigtigt at der herved opnås større overensstemmelse med
> nasjonalsprogenes former, og den der i forvejen kan to-tre av
> hovedsprogene
> vil i regelen ha let ved at træffe sit valg mellem disse endelser, men
> det
> er dog ikke meningen at man for at bruge et hjælpesprog først skal ha
> lært
> flere andre.
>
> Ja selv for den sprogkyndige kan valget være svært nu og da, hvorfor
> fx
> ikke grandor som fr. og eng. grandeur, ligesom man har longor = fr.
> longeur? Eller hvorfor ikke longess ligesom grandess, sml. it.
> lunghezza
> med den endelse der ligger til grund for grandess?
>
> Således kunde man blive ved. Sproget har alfor mange uregelmæssigheder
> og
> blir dærved unødvendig svært for den der ikke i forvejen har drevet
> sproglige studier. Det viser sig allerede i alfabetet, hvor c og g
> optræder
> hver med to udtaleværdier, og hvor der findes et palatalisert
> ("mouilleret") l og n, betegnet ved en apostrof efter bogstavet
> (canal'a,
> atin'er opnå). For at opnå "naturlig" aksentuasjon må der i en del
> tilfælde
> sættes tegn over vokalen, fx det allerede nævnte porositá, fremdeles
> exámine, dá, malgré. Værst er det at forstavelsen in- med aksent-tegn
> over
> (der i tryk let blir meget lidt tydelig) er den nægtende forstavelse,
> men
> uden aksent betyder 'i': ínscrit uskrevet, inscrit indskrevet. Der er
> megen
> løshed i anvendelsen av endelserne, logica må således kunde betyde en
> logikerinde ved siden av at være navnet paa videnskaben logik. Og til
> trods
> for bestræbelserne for ved mere indviklede regler at få "naturlige"
> former
> frem finder man, blot på et par sider, sådanne "unaturlige" former som
>
> scrition, analysation, interprension, descovrition. Problemet at
> forbinde
> fuldkommen regelmæssighed med fuldkommen naturlighed er i
> virkeligheden
> uløseligt, men der er efter min mening ingen tvivl om at occidental i
> sin
> reaksjon mod esperanto-ido går for vidt i retning av at anerkende
> uregelmæssigheder. Også pronomenerne er en underlig blanding av natur
> og
> unatur, regelmæssighed og uregelmæssighed. Imidlertid er bestræbelsen
> for
> at drage fuld nytte av nasjonalsprogenes avledingsendelser istedenfor
> de
> andre sprogs vilkårlige endelser i højeste grad prisværdig."
>
> (Rettskrivningen er Jespersens)
>
> -------------------------------
> ----------------------------------------
> Tilslutt første avsnitt av Edgar de Wahls "Interlinguistic
> reminiscenties",
> trykket i Cosmoglotta i 1927.
>
> Ja in puerin età mi hat idé de construction de un lingue. Plen de
> racontagies de Cooper, Gustave Aimard etc con mu camarades mi ludet
> american indianos, e conceptet li idé de un special jargon quasi
> indian por
> nor ludes. Il eset fat del indian nómines prendet del racontas, e
> completat
> per altri necessi paroles prendet de divers altri lingues. It havet un
>
> grammatcia mixt-composit del antic-grec e del estonian. Ti lingue
> nequande
> esset usat proque mu camarades refusat aprender it.
>
> http://www.geocities.com/Athens/Parthenon/1222/occ.html



--
Jan Armann
Fagelstigen 21; S-904 21 UMEA, Sverige (Sweden)
Tel & Fax +46 (0)90771525; e-mail:
[log in to unmask];
[log in to unmask];
[log in to unmask];
ICQ - UIN nr:785745;
http://www.algonet.se/~armann
http://www.interlingua.com