[log in to unmask] [log in to unmask]
 http://adam.cheshire.net/~jjbowks/home.html
 ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Ecce plus info del sito

http://www.geocities.com/Athens/Parthenon/1222/occ.html

Mi comprension del Norvegiano es multo paupere e io
volerea demandar le adjuta de alcunos in le lista pro
offerer facer un traduction si alcun pote, io vermente
esserea multo felice de obtener le texto hic infra in
Interlingua pro mi sito del Tela.

Gratias,
Jay B.
-----------------------------------------------------------

 (Kortet det snakkes om, kom tilbake til Sarajevo - i det nøytrale
Jugoslavia - med melding om at mottakeren var død. "Estland" var strøket
over og erstattet med S.S.S.R. og det var føyet til for hånd, på russisk:
"Wahl døde 9. mars 48 kl. 0615".)

Den språklige arven etter Edgar de Wahl ble ført videre i Interlingua, som
ble offentliggjort i 1951 etter mange års arbeid. De Wahl, som de siste
åtte årene av sitt liv var avskåret fra kontakt med utlandet, fikk aldri
vite om dette. Her første avsnitt av nekrologen i interlingua-oversettelse:

Nostre venerate Maestro ha morite in Tallinn, in le etate de 81 annos, in
le sanatorio Seewald, ubi ille se habeva refugiate in le comencio del
guerra, post le destruction de su casa.


------------------------------------------------------------------------
Otto Jespersen om Occidental (fra "Et verdenssprog", 1928).

"Efter ido er der fremkommet ikke få forslag, mange øjensynligt ændringer
av esperanto eller ido, andre noget mere uavhængige; men intet av dem kan i
betydning måle sig med estlænderen E. de Wahl's i 1922 udkomne occidental.

Som navnet angir, er det hans tanke at skabe et sprog for den vestlandske
kulturverden og grundlagt på vesteuropæiske sprog, især de romanske. Heri
adskiller hans sprog sig ikke væsentligt fra andre nyere, men han
gennemfører tanken mere følgestrengt og tar især i sin orddannelseslære
meget stærkt hensyn til de i sprogene faktisk forefundne endelser og deres
regelmæssige forekomst i de allerede internasjonale ord, medens ido og
navnlig esperanto nøjes med at ta internasjonale "rødder" og til dem føje
vilkårligt valgte endelser.

Occidental må betegnes som en væsentlig forbedring og videre udvikling av
idiom neutral. Det kan med lethed læses strax av enhver dannet
vest-europæer, der glæder sig over at finde en række ord han kender fra
engelsk, fransk, osv, her optrædende som dannede efter Occ's egne regler.
Men så er disse regler til gengæld mere indviklede end fx i ido, og mange
ord må læres i to former hvorav den ene anvendes foran nogle, den anden
foran andre endelser, fx vid- og vis- 'se', curr- og curs- 'løbe',
comprend- og comprens- 'forstå', confund- og confus-.

Avledningsendelserne er overordentlig talrige, og det er ikke let at se
hvornår man skal anvende den ene, og når den anden, således har vi av
coquet: coquetterie, av grand: grandess, av malad: maladie, av poros:
porositá, av long: longore - fem forskellige endelser, hvor andre
kunstsprog nøjes med een.

Det er ganske rigtigt at der herved opnås større overensstemmelse med
nasjonalsprogenes former, og den der i forvejen kan to-tre av hovedsprogene
vil i regelen ha let ved at træffe sit valg mellem disse endelser, men det
er dog ikke meningen at man for at bruge et hjælpesprog først skal ha lært
flere andre.

Ja selv for den sprogkyndige kan valget være svært nu og da, hvorfor fx
ikke grandor som fr. og eng. grandeur, ligesom man har longor = fr.
longeur? Eller hvorfor ikke longess ligesom grandess, sml. it. lunghezza
med den endelse der ligger til grund for grandess?

Således kunde man blive ved. Sproget har alfor mange uregelmæssigheder og
blir dærved unødvendig svært for den der ikke i forvejen har drevet
sproglige studier. Det viser sig allerede i alfabetet, hvor c og g optræder
hver med to udtaleværdier, og hvor der findes et palatalisert
("mouilleret") l og n, betegnet ved en apostrof efter bogstavet (canal'a,
atin'er opnå). For at opnå "naturlig" aksentuasjon må der i en del tilfælde
sættes tegn over vokalen, fx det allerede nævnte porositá, fremdeles
exámine, dá, malgré. Værst er det at forstavelsen in- med aksent-tegn over
(der i tryk let blir meget lidt tydelig) er den nægtende forstavelse, men
uden aksent betyder 'i': ínscrit uskrevet, inscrit indskrevet. Der er megen
løshed i anvendelsen av endelserne, logica må således kunde betyde en
logikerinde ved siden av at være navnet paa videnskaben logik. Og til trods
for bestræbelserne for ved mere indviklede regler at få "naturlige" former
frem finder man, blot på et par sider, sådanne "unaturlige" former som
scrition, analysation, interprension, descovrition. Problemet at forbinde
fuldkommen regelmæssighed med fuldkommen naturlighed er i virkeligheden
uløseligt, men der er efter min mening ingen tvivl om at occidental i sin
reaksjon mod esperanto-ido går for vidt i retning av at anerkende
uregelmæssigheder. Også pronomenerne er en underlig blanding av natur og
unatur, regelmæssighed og uregelmæssighed. Imidlertid er bestræbelsen for
at drage fuld nytte av nasjonalsprogenes avledingsendelser istedenfor de
andre sprogs vilkårlige endelser i højeste grad prisværdig."

(Rettskrivningen er Jespersens)


------------------------------------------------------------------------
Tilslutt første avsnitt av Edgar de Wahls "Interlinguistic reminiscenties",
trykket i Cosmoglotta i 1927.

Ja in puerin età mi hat idé de construction de un lingue. Plen de
racontagies de Cooper, Gustave Aimard etc con mu camarades mi ludet
american indianos, e conceptet li idé de un special jargon quasi indian por
nor ludes. Il eset fat del indian nómines prendet del racontas, e completat
per altri necessi paroles prendet de divers altri lingues. It havet un
grammatcia mixt-composit del antic-grec e del estonian. Ti lingue nequande
esset usat proque mu camarades refusat aprender it.


http://www.geocities.com/Athens/Parthenon/1222/occ.html